Miljøpris til Farizon SV

Det toneangivende engelske blad ”What Van”, der tester alle nye varebiler, har kåret Farizon SV til årets nulemissions varebil.

Få måneder efter introduktionen i Europa kan den nye varebil Farizon SV smykke sig med titlen årets nulemissions varebil 2026 kåret af det engelsk bilblad ”What Van”. Bladet tester og omtaler de fleste nye varebiler og kårer hvert år de bedste varebiler i forskellige kategorier.

Ud over journalister fra bladets redaktion består juryen bag kåringen af specialister fra den engelske bilindustri.

Redaktør James Dallas begrunder valget af Farizon SV: ”Den er bygget på en helt flad platform, har et innovativt design og gode adgangsforhold i varerummet. Farizon skal også roses for at prioritere sikkerheden højt.” Det sidste er en henvisning til, at alt sikkerhedsudstyr er standard på Farizon SV, hvilket var medvirkende til at give den fem stjerne hos EuroNCAP.

Farizon SV er en fuldelektrisk kassevogn, der findes i flere størrelser, har en elmotor på 231 hk og alt i standardudstyr – blandt andet anhængertræk, varme i rattet, i forruden og i sæderne.

Det er kun få uger siden, Farizon SV kom på andenpladsen i kampen om at blive årets varebil i Europa foran mange etablerede mærker. Farizon SV er i disse uger på vej ind på det danske marked.

Share the Post:

Flere nyheder fra Farizon

Scroll to Top